Er Låsby centerby af navn eller gavn?

9. juni 2021, 12.18

CENTERBYER Byrådet har for flere år siden udpeget Låsby som den fjerde centerby i Skanderborg Kommune. Det virker som om, det er en udnævnelse, som politikerne har lidt svært ved at leve op til. Det er der flere eksempler på.

Gentage gange har forskellige politikere udtalt, at der skal være plejecentre i alle centerbyerne. Alligevel er det umuligt at få byrådet med borgmester Frands Fischer i spidsen til at garanterer, at Søndervang i Låsby fortsat skal fungere som plejecenter i byen.

Det virker som om, det er en udnævnelse, som politikerne har lidt svært ved at leve op til. Det er der flere eksempler på

Poul Johansen (DF)

Et andet eksempel er covid-19 testcentre. Der er oprettet covid-19 testcenter i de tre andre centerbyer. Senest er åbningstiden udvidet i Galten, hvorfor er disse timer ikke placeret i Låsby? Vi er tvunget til at skulle til de andre centerbyer for at blive testet. Det er ikke rimeligt!

Jeg ved godt, at dette er regionernes område, men jeg har ikke hørt nogen af vore lokale politikere påpege det urimelige i, at der ikke er et testcenter i Låsby blot nogle få dage om ugen.

Så kære (lokal)politikere husk alle centerbyer i kommunen, så Låsby bliver centerby både af navn og gavn.

Indlæser debat...