Meget mere end menneskets bedste ven

Bare lige en pote på foden eller på armen.

Det lyder simpelt, men kan gøre en verden til forskel, når man er psykisk syg, og nedturen hele tiden føles faretruende nær. Det er ikke engang sikkert, man helt selv registrerer de første følelsesmæssige svingninger. Men det gør hunden, og med bare et enkelt puf med poten kan den en gang imellem være med til at ændre fokus og kærligt skubbe sin ejer ud af den nedadgående spiral.

Det fintfølende sanseapparat kommer også i spil på dagens gåture, hvor overskuddet ikke altid er til den kontakt, der næsten uundgåeligt opstår, når hundeejere møder hinanden. På de dage trækker hunden af sted med ejeren, inden det bliver nødvendigt at komme med den forklaring, der ikke altid er så nem at give.

Og så er der de daglige gøremål, som for mange af os opfattes som banaliteter, men for nogen opleves som et bjerg, der skal bestiges. At handle ind eller komme på apoteket og til tandlægen. Alt det, som er så nødvendigt og er så besværligt, hvis man ikke tør. Her bliver skridtet ind gennem døren lidt nemmere at tage, hvis man har en hund ved sin side.

Sådan lyder erfaringerne fra den frivillige forening Trinitas, der de seneste år har certificeret de såkaldte psykiatriske servicehunde, så de bliver godkendt til at opholde sig der, hvor der normalt er adgang forbudt for hunde.

At en hund er en berigelse, vil for de fleste hundeejere være en indlysende sandhed, men de psykiatriske servicehunde kan endnu mere end blot at berige deres ejer, mener hundeadfærdsbehandler og -træner, samt sekretær i foreningen, Trine Bargmann:

- Vi oplever gang på gang, hvor meget hunden kan hjælpe disse mennesker - blandt andet fordi den har den her imponerende empati og møder sin ejer med total accept. Ofte er der tale om mennesker, der oplever, at de ikke kan så meget, men de kan være noget for deres hund, og det betyder også noget.

Ny forskning...