Om dalen i krig og fred

29. oktober 2020, 08.07

Foredrag i kirkecenteret.

BJERRINGBRO Erik Hofmeister har billeder med, når han 4. november holder et foredrag om Gudenådalen i Bjerringbro Kirkecenter.

Gudenåen har været brugt på vidt forskellige måder igennem tiderne, og tilbage i middelalderen var der bygget borge og slotte langs det store vandløb. Det var en tid, hvor det handlede om at forsvare sine nærmeste, så herremænd, konger og bispe har opført de fleste af bygningerne som forsvarsværker.

De senere tider var præget af den ro, vi nu kender Gudenåen for, og guldaldermalerne fandt, at Gudenåen var det oplagte udflugtsmål. Det imponerende landskab med åen, søerne og de store skove fandt vej til malernes lærreder.

Alle er velkomne til at lytte med, men vil man have kaffe og kage må man slippe en tyver.