Silkeborg set udefra

28. januar 2020, 13.03

BYUDVIKLING Jeg er bosiddende i Ikast, og har været det næsten hele mit liv, og er derfor daglig læser af Midtjyllands Avis, da jeg også har familie og venner i Silkeborg. Jeg følger med interesse Silkeborgs flotte udvikling, og havde så sent som i sidste uge fornøjelsen af en tur rundt på Papirfabrikken, hvor man kunne se, hvordan det er lykkedes at forlige arkitektur og stilarter helt fra 1840 og frem til i dag på en enestående balanceret måde.

SET UDEFRA kan det undre mig meget, at der en så ophidset stemning mod Silkeborgs udvikling og specielt mod højhuse. Man burde i stedet klappe i sine små hænder og være stolte over at have visionære investorer, entreprenører og arkitekter, der interesser sig for ens by. Se hvor stolte de var i Brande, da Bestseller lancerede planerne om et højhus på over 300 meter.

Entreprenante typer som f. eks. René Birch er en gave til Silkeborg (og Ans) og andre byer vil give den ene arm og mere til, for at have en så virksom mand i byen. Han kunne snildt investere sine midler og kræfter i andre byer, men gør det lokalt af kærlighed til sit område. Den tid, hvor man i Silkeborg kunne leve af Hjejlen, Himmelbjerget og naturen alene, er altså forbi - og Himmelbjerget er i øvrigt også beliggende i nabo-kommunen ...

I min optik bliver det nye Papirtårn et meget flot bygningsværk, som vil være med til at bevirke, at Silkeborg ikke »kun« er en forstad til Aarhus, men en selvstændig by i udvikling, med sin egen identitet.

Det meget omdiskuterede projekt Fredensgård tegner ligeledes til at blive et visionært byggeri, som med sin centrale placering, vil være med til at understøtte Silkeborgs udvikling, både handels- og kulturmæssigt. Og så stadig med høj arkitektonisk kvalitet, som matcher omgivelserne uden af være bagstræberisk.

I Ikast har vi også en markant udvikling i midtbyen, men i mindre hast og omfang, og man kan da ikke undgå at være bare en lille smule misundelig, selvom dette normalt ikke er et begreb, der klæber sig til mig.