Værktøjstyve på spil igen

23. februar 2021, 09.55

GALTEN Sidedørene i to varebiler i Galten- Skovby er på et tidspunkt imellem søndag aften klokken 20 og mandag morgen klokken 7 blevet opbrudt, hvorefter der er stjålet værktøj fra begge biler.

På Præstebrovej i Skovby er der stjålet værktøj af mærket Makita fra en Ford Transit. Fra en VW Transporter, som holdt parkeret på Smedevænget i Galten, er der blandt andet stjålet en Bosch boremaskine, en rystepudser og diverse håndværktøj. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

bes