Debatten om linjeføringen af A 26 er slet ikke slut

Udgivet:30. oktober 2021, 08.04

Læsetid:2 minutter

Af John Haarup Laursen Martin Frausing Poulsen, Poul Johansen og Kjeld Jensen. Tre første medlemmer af Skanderborg byråd for DF, sidstnævnte byrådskandidat for DF i Favrskov kommune

MOTORTRAFIKVEJ Nogen går og tror at debatten omkring A 26’s linjeføring er ved at ebbe ud, efter at transportministeren har slået fast, at den kommer syd om Lading Sø, men sådan hænger det bare ikke sammen, der bliver kæmpet videre på mange fronter. En ny A 26 skal aflaste den gamle landevej mellem Aarhus og Viborg og så sørge for at trafikken bliver ledt uden om de mindre byer på strækningen.

Vejen skal ikke etableres for at trafikken kan fordeles imod nord og syd, når vejen når E 45 ved Aarhus, for helt sikkert er det, at bilisterne, der kommer nord og syd fra og skal mod Viborg, vil finde andre veje, og sådan vil det også være for dem, der kommer vestfra mod Viborg, de vil ikke køre hele vejen til Aarhus for at komme mod nord eller syd.

Bilisterne, der kommer fra Viborg, har brug for at de kommer nemmest muligt til Aarhus centrum, havnen og regionssygehuset i Skejby og måske nogen videre til Djursland, så hvorfor vælger man ikke, at den nye A 26 får en helt anden linjeføring, nemlig sådan at den rammer Aarhus nord-sammenfletningen, hvor man kan komme direkte videre til de før omtalte steder.

Vi har allerede hørt om denne løsning på »vandrørene« og vi vil meget gerne støtte op om denne, som vi ser er meget bedre for at få afviklet trafikken, og så er man fri for at skulle begynde forfra, hvis det viser sig, at en VVM-rapport, der skal laves for strækningen syd om Lading Sø, gør, at den sydlig linjeføring ikke er mulig at gennemføre.

Og så skal man ikke glemme den debat der er i gang om en Kattegatbro. Rygter siger nemlig, at der er nogen, der ønsker, at denne skal gå fra Djursland til Sjælland, og skulle det blive aktuelt, vil forslaget om en nordlig linjeføring af A 26 om Lading og med tilkobling til Aarhus nord, betyde den direkte adgang til en Kattegatbro.

Mere fra temaet

Se flere

Mest læste

Debat

Se flere

Mest læste på Midtjyllands Avis

Seneste nyt

Se flere