Silkeborg som turistby: Lad os samle kræfterne i Søhøjlandet

Udgivet:02. august 2022, 10.35

Læsetid:2 minutter

Af Orla Madsen Henrik Omme og Aksel Evin Olesen. Silkeborg

TURISME Det er opløftende at få sat skub i debatten om Silkeborg som turistby.

Senest har TV2 Østjylland bragt et indslag, hvori vi fik mulighed for at fortælle, at skatteborgerne i Silkeborg Kommune ikke skal betale for at promovere Aarhus. Den for os at se forfejlede beslutning om at nedlægge Visit Silkeborg og overdrage »arvesølvet« til Visit Aarhus må revideres. På trods af den begejstring, beslutningstagerne udtrykte 12. juni 2019 om fusionen.

Borgmester Helle Gade (S) konstaterer ganske rigtigt i tv-indslaget, at Silkeborg ikke kan klare sig alene og nævner samtidig at støtten på fire millioner kroner årligt til Visit Aarhus kan komme til særlig vurdering under spareforhandlingerne forud for 2023-budgettet.

Læs også på forumsøndag-silkeborg.dk
<span>Kan udgifterne betale sig?:</span> Kommunen overvejer samarbejde med Visit Aarhus <span>Kan udgifterne betale sig?:</span> Kommunen overvejer samarbejde med Visit Aarhus
Læs også på forumsøndag-silkeborg.dk:
Kan udgifterne betale sig?: Kommunen overvejer samarbejde med Visit Aarhus

Vi er enige med borgmesteren og det er netop baggrunden for at vi foreslår en Destination Søhøjlandet omfattende Silkeborg, Skanderborg og Viborg kommuner. I flere årtier er der tidligere foretaget en massiv markedsføring i Norge, Sverige, Tyskland og Holland for det midtjyske søhøjland. Med særdeles gode turistbesøg-resultater.

Den opgave har Visit Aarhus absolut heller ikke påtaget sig. Den nuværende konstruktion med otte kommuner under Aarhus-regionen - fra Grenå i øst til Haderup i vest - er øvrigt fuldstændig uoverskuelig og uhensigtsmæssig.

Visit Aarhus-direktør Pia Lange Christensen lovede i tv-indslaget bod og bedring. Det har hun efterhånden gjort flere gange og lover hver gang »at forbedre os«. Uden synlig effekt.

Påfaldende er det at den Visit Aarhus-bestyrelse, som forvalter de mange millioner skattekroner fra de involverede kommuner, udelukkende består af personer, der har deres færden i Aarhus, anført af en rektor, en økonomiprofessor og en tidligere stadsdirektør.

Hvornår mon de har været på rundtur i de syv øvrige bidragydende turist-kommuner?

Læs også
Visit Midtjylland skal vi da have Visit Midtjylland skal vi da have
Læs også:
Visit Midtjylland skal vi da have

Vi er ganske enige, når chefredaktør Hans Krabbe i en leder 25. juli fastslår, at tiden er inde til evaluering af turisme-indsatsen. Får vi valuta for pengene? Kan pengene i virkeligheden bruges bedre på anden måde?

Silkeborg har for efterhånden flere år siden udråbt sig som »Danmarks Outdoorhovedstad« og i kølvandet heraf er oprettet The Outdoor Institute på Ferskvandscentret.

Men minsandten om ikke Aarhus mener at »Danmarks nye outdoor-hovedstad skal da være Aarhus!« En socialdemokratisk lokalpolitiker i domkirkebyen ved Aarhus-bugten har slået til lyd for at »vi skal tage kampen op mod Silkeborg om at være Danmarks førende outdoor-hovedstad«, lyder hans budskab.

Så meget for samarbejdsviljen og loyaliteten i turistfællesskabets hellige navn.

Læs også
Silkeborg skal have sin turisme tilbage Silkeborg skal have sin turisme tilbage
Læs også:
Silkeborg skal have sin turisme tilbage

Indlæser debat