Ikke en strid om Tange Sø men om vandet i åen

23. januar 2019, 12.32

TANGE SØ I et debatindlæg den 14. januar nævner Jarl Gorridsen, at der i den forgangne tid har været en række indlæg fra modstandere af Tange Sø. De tilkendegivelser, der er kommet fra Silkeborg Fiskeriforening og Gudenådalens Lodsejerforening, kan ikke kategoriseres under den benævnelse.

Vi er er absolut for Tange Søs fortsatte beståen, og det er vores helt klare opfattelse, at »søslaget« forlængst er forbi. Da de fire Gudenåkommuner i 2015 bestilte en rapport (Rambøllrapporten), som skulle give en løsning på Tangeværkets spærring af den frie faunaspassage i Gudenåen var den ufravigelige præmis, at Tange Sø skulle bevares.

Siden har de store landsdækkende organisationer som Danmarks Sportsfiskerforening og Danmarks Naturfredningsforening også - omend modstræbende - accepteret, at Tange Sø ikke står til diskussion. Det må i dag nærmest betragtes som en form for politisk tonedøvhed hos det fåtal, der stadig tror, at Tange Sø skal tømmes. Men det er heller ikke nødvendigt med en tømning, da en effektiv faunapasage, fint vil kunne skabes med en form for et langt omløbsstryg. Og beboerne i Ans og Tange bevarer deres rekreative muligheder knyttet til søen.

Derfor er det en form for misinformation, når personkredsen omkring Tangeværket stadig bruger benævnelsen »sømodstandere«, om dem der ønsker Gudenåens oprindelig fauna genskabt.

Reelt drejer striden sig om åens vand: Skal det fortsat igennem elværkets turbiner, eller skal det igennem et omløbsstryg, der kan genskabe kontinuiteten i Danmarks største vandløb og tilgodese opdraget i Vandrammedirektivet.

Det er den reelle problemstilling, men det har inderkredsen omkring værket ingen interesse i skal komme til offentlighedens kendskab.

Medlemsskaren i søforeningen er der formentligt på grund af bekymring for deres sø, - ikke af interesse for af den ganske beskedne strømproduktion på Tangeværket.