Midtjyske Meninger: Sommerens bedste oplevelse

31. juli 2020, 11.36

Lad os bare være enige om, at sommeren 2020 ikke har været noget at råbe hurra for. Med et coronalukket land i bagagen, børn der under hjemmeundervisningen måtte undvære venner, og mange familiers udenlandsrejse der blev aflyst, så har der helt sikkert været en del forældre, der havde håbet på godt dansk sommervejr for af den vej at sikre en bare middelmådig ferie. Men end ikke det kunne de højere magter bevilge os. Faktisk har det også på den front været et historisk elendigt år.

I bestræbelserne på at give ungerne en skøn ferie på trods, så har jeg slæbt dem med til alt, ligefra sommerhus, campingvogn, svømmehal, museum, sejlture, shopping osv. osv. For at kompenserer for en ellers trist sommer, har den fået fuld gas på ovenstående tiltag, og mange andre.

Det tankevækkende - og det som glæder mig - er, at nu hvor ferien går på hæld, og det er på tide at evaluerer, så er det, som begge mine børn har fremhævet, en mini-cykelferie, hvor vi blot cyklede to dage, sov i shelter i skoven og lavede mad over bål. Og præcis det samme oplevede jeg sidste år, hvor juli ellers bød på flyrejse til Sydeuropa med massevis af sol, strand, swimmingpool og vandrutsjebaner.

Dermed kan allervigtigste for vores rollingers velbefindende koges ned til ét ord: nærvær!

Jeg siger ikke, at hverken børn eller forældre ikke gerne havde ladet sig riste under sydlige himmelstrøg. Men måske man skal indse, at to dage med far eller mor i en dansk skov, ofte er højere skattet, end 14 dage med »all inclusive« i Tyrkiet, hvis de voksne alligevel ligger på strandsengen med mobilen i hånden. Det at have sine forældres udelte opmærksomhed og nærvær er langt vigtigere end destinationen.

Jeg bliver tilsvarende så ked af det, når jeg bevæger mig ud i danske forlystelsesparker.

Kigger man rundt, ser man 80% af de voksne, der slet ikke bemærker deres egne børn, men har fokus klistret til displayet på deres mobil. Jeg så sågar en far i en vild forlystelse i Legoland, der sad og talte telefon, mens han råbte ned i den: »du må tale højere, for jeg kan ikke høre dig«. Jeg vil håbe, det har været en overordentlig alvorlig telefonsamtale, for at den kan have været vigtigere for manden, end at opleve turen med sine børn.