Tilflyttere dybt skuffede over at station er droppet

Vi føler os bondefanget, siger Anne Kirstine Beg Kristensen, som lige har købt hus i byen. Det samme har Stine Albrectsen, som føler sig nødsaget til at kigge efter andre steder at slå sig ned med familien

13. november 2019, 12.28

Anne Kirstine Beg Kristensen venter barn med sin kæreste, og parret er i fuld gang med en gennemgribende istandsættelse af deres nyindkøbte hus i Laurbjerg. Men beskeden om at stationen er droppet har slået skår i glæden. Det er surt at få sådan en besked, når man ikke engang er flyttet ind endnu, siger Anne Kirstine, som havde regnet med at skulle taget toget til job og uddannelse i Aarhus.

LAURBJERG Anne Kirstine Beg Kristensen og Martin Gammelgaard Olsen har meget at glæde sig over. Martin er for nylig blevet færdig med sin uddannelse, og Anne Kirstine venter parrets første barn til januar.

1. oktober overtog de drømmehuset for enden af en blind vej i Laurbjerg, og på fredag skal de være ude...