Om at være dement eller pårørende

20. februar 2020, 12.32

Foto: Adobe Stock Photo

FUNDER Hvordan er det at være dement, og hvordan er det at være pårørende til en dement? Det spørgsmål sætter Danske Seniorer Funder fokus på med et foredrag i Funder Kirkeby Forsamlingshus onsdag 26. februar kl. 13.30.

Pia Østergaard - Silkeborg Kommunes udviklingskonsulent for demensområdet og projektleder for demensvenlig kommune, fortæller om demens og den hjælp og støtte, man kan få fra kommunen - både den demensramte og de pårørende.

Der tages fat på en lang række spørgsmål som:

Hvordan viser demens sig? Hvad gør jeg, hvis jeg har mistanke om demens? Kan jeg selv gøre noget for at forebygge demens? Hvad kan jeg gøre, hvis en i min omgangskreds eller familie rammes? Hvad bør man tænke på generelt i et lokalsamfund, for ikke at gøre demens til et tabu?

Alle er velkomne til arrangementet.