Midtjyske Meninger: Nødvendig u-perfekthed

13. oktober 2021, 13.27

Foto: Jakob Stigsen Andersen.

Der høres trampende taktmæssige trin over gulvet. Arme foldet over hinanden og et skælmsk blik i øjnene. »Jeg gider ikke!« Råber en barnestemme bestemt. Moderens varme øjne begynder at udvise tegn på irritation. Hun husker på de altid rolige pædagoger i børnehaven. Prøver at printe pædagogikken ind i hendes hjerne.

»Kom nu søde skat, vil du ikke nok tage jakken på«. Barnet bliver stående fast som en statue. Moderens hænder begynder at ryste mildt. »Mor kommer for sent på arbejde«. Barnet er tilsyneladende ligeglad. Hun ser heftigt på klokken. »Vi får kage når du kommer hjem«. Hun tænker, at dette var en god pædagogik, indtil hun kommer i tanke om, at det kan betegnes som at lokke, og som manipulation, og hvad hvis det i grunden er hende selv, der er noget galt med, og …

»Moar!« Afbryder barnet. »Jeg kommer nu«. De er tæt på at komme for sent. Det er bilen på vejen tilsyneladende også, og den flyver lige overfor gult og strejfer moderens jakke. Hun hiver barnet til sig. »Kan du så komme ind på fortovet!« Råber hun. Og selvom hun skammer sig over at råbe, da det ikke er pædagogisk tilegnet opdragelse, så var hendes datter måske blevet ramt at bilen foruden.

I dag høres der konstant om børneopdragelse. En form for perfekthedskultur. I TV’et ser alting perfekt ud. Jeg kan huske, at min mor nogle gange nævnte, at »Sådan ser det jo ikke ud i fjernsynet« hvis vi fjollede rundt ved morgenbordet eller var sure. Men fjernsynet realiserer jo ikke et ægte billede af virkeligheden.

Jeg læste en artikel om en, som åbnede op omkring, at hun råbte af sine børn. I kommentarerne stod, at det var en naturlig del af børns opvækst, mens en anden nævnte, at det var skadeligt. Jeg er ikke selv mor endnu, alligevel er jeg sikker på, at det ikke er sundt for børn at opleve skænderier, men jeg er også overbevist om, at de bliver meget sårbare, hvis de aldrig udsættes for konflikt.

Med dette fordrejede billede af verden som kun er smil, vil vi blive paranoide, så snart vi møder modgang. Vi skal give lov til konflikter og frustration, da vi netop kun kan løse problemer ved at fokusere på dem.

Min far sagde da jeg var lille, at mange forældre kun viste det gode i verden til deres børn. Men verden er jo ikke kun god, så disse børn ville opleve et chok når dette en dag gik op for dem. Det ses ofte hvordan børn med fri opdragelse ender hensynsløse, og de slipper dermed aldrig helt den egoisme, som hører barndommen til. Bestemthed er derfor nødvendigt.

Personligt er jeg glad for, at jeg ikke kommer fra et TV-hjem og har oplevet konflikt, for jeg er sikker på, at det har lært mig en masse.

På gaden begynder det at regne. Barnet holder jakken tæt om sig. Måske var det alligevel meget godt at tage jakken på. "Undskyld, at jeg råbte, skat" siger moderen. Barnet ser lidt forskrækket op - ikke grundet råbet, men grundet bilen. Hun putter sig ind til moderen. "Moar … Nogle gange er det jo nødvendigt". Moderen løfter barnet op i et knus. Så går de videre ned ad gaden hånd i hånd.

Midtjyllands Avis har et fast korps af skribenter, der skriver klummerne under »Midtjyske Meninger«. Kommentarer her er udtryk for skribentens egen holdning.

Indlæser debat