Fem fantastiske køreture i Europa

Der er noget helt særligt ved roadtrips, hvor man selv kan bestemme, hvor man vil stoppe, og hvor længe man vil blive her eller der. Det er en ferieform, hvor rejsen bliver lige så vigtig som destinationen, og hvor man får en fornemmelse af at være rejsende frem for turist. Og det behøver ikke at være Route 66 i USA - der er masser af muligheder i Europa, hvis blot man kommer lidt væk fra de traditionelle rejsemål

10. januar 2021, 14.24

Gorges du Verdon i Sydfrankrig. Foto: Joel Vodell/Unsplash

Det er som at træde ind i et eventyr af brødrene Grimm, da vi går gennem byporten og ind i Rothenburg ob der Tauber i den tyske delstat Bayern. En trappe fører op til toppen af bymuren, hvorfra man kan se middelalderbyens røde tage på de mange bindingsværkshuse i sarte pastelfarver.

Nede på brostenen står en sortklædt skikkelse med en lanterne. Det er byens vægter, der er klar ...