Virklunds fremtid og fortid mødes

5. maj 2020, 12.20

Et kranie fra den gamle kirkegård i Virklund - med spor efter hug fra sværd eller økse.

MIDDELALDERKIRKE Ny viden om Virklunds første kirke og kirkegård kommer et skridt nærmere. Det hører med til nyheden om et nyt centerområde i Virklund (MJA 4/4). Dermed ser vi som virklundere ikke alene frem til nye, lokale indkøbsmuligheder. Som interesserede i den lokale historie ser vi også frem til at blive klogere på byens fortid. Der gemmer sig nemlig levn fra både en kirkegård og en kirke fra middelalderen i jorden under gården Virklund Overgård, som må vige pladsen for det nye center.

De første fund

At der har været en middelalderkirke i Virklund, er gammelkendt, men det skorter på sikker viden om den. De få kilder beretter om en beskeden, ca. 16 m lang kirke, som end ikke havde egen præst. Dens nøjagtige størrelse og placering er ukendt, fordi den blev nedlagt i senmiddelalderen, formentlig i løbet af perioden 1300-1525. Derefter blev sten og andre materialer genbrugt til andre byggerier.

Udover kilderne florerer der en del folkeminder, som dog nok må tages med et gran salt. Ikke desto mindre var det dem, der i foråret 1964 fik to lokale unge mænd til at lave en udgravning ved Virklund Overgård, fordi kirken mentes at have ligget der. Udgravningen afslørede en kirkegård tæt på gården, og der blev fundet i alt 17 skeletter, som efter sigende alle havde spor efter sygdom. Spor efter kirken var der ikke.

Små 30 år senere, i 1993, foretog en tidligere lærer på Virklund Skole, nu afdøde Niels Åge Klausen, en ny udgravning for at opspore kirken. Det beskriver han i sin bog »Historier fra Virklund« fra 2001. Det var oplagt at tro, at kirken lå nær kirkegården, og tæt på Virklund Overgårds bygninger fandt han da også nogle sten, som kunne stamme fra en kirke. Han kontaktede straks Silkeborg Museum, som sendte en arkæolog til stedet næste dag. Udgravningen blev fotograferet og opmålt og fundene registreret, og som Klausen skriver: »Nu har museet et sted, de kan begynde, når den gamle kirke i Virklund skal udgraves«.

Forventelige fund

Nu, yderligere næsten 30 år senere, nærmer det tidspunkt sig. Efter Klausens fund blev området udpeget som kulturarvsområde, så når Virklund Overgård er væk, skal det undersøges arkæologisk, inden et nyt byggeri kan begynde.

Sandsynligheden for at finde egent-lige bygningsrester fra kirken er lille, men der vil måske kunne findes spor, som kan afgøre dens placering, give indtryk af dens størrelse og måske også dens udformning. Desuden vil der næsten med sikkerhed blive fundet rester fra kirkegården, men vi kan kun gisne om, hvor stor en udbredelse den har haft.

Kirke, stormandsgård og virke

Senmiddelalderen i Danmark var præget af pestepidemi og politisk uro og som følge heraf også krigshandlinger. Kan det mon spores i Virklund?

Pesten i Europa i midten af 1300-tallet var efter datidens kristne opfattelse Guds straf for menneskets synder. Derfor måtte mange døde - som de syndere, de var - nøjes med at blive lagt i simple fællesgrave. I Virklund lå gravene efter sigende i flere lag, hvilket tyder på, at kirkegården har været benyttet gennem en lang årrække. I 1960’erne fremdrog man dog dele af velbevarede skeletter i, hvad man dengang tolkede som, en fællesgrav.

En anden omstændighed var manglende politisk styring. I senmiddelalderen var der valgkongedømme, og kongeslægterne kæmpede om magten i et opslidende og ikke mindst dyrt magtspil. Der blev derfor udskrevet nye skatter og taget lån i Tyskland til at betale de stående hære, og til sidst var hele landet i praksis pantsat til tyske grever.

Som følge af uroen følte mange stormænd behov for at beskytte sig, og flere stormandsgårde blev befæstet. Anlæggene var ofte beskedne og placeret i vandfyldte eller sumpede områder, hvor naturen gav beskyttelse, og i 1990’erne blev en sådan befæstning sporet i østenden af Thorsø, ca. 300 m vest for Virklund Overgård.

Det vides ikke, om der har været kampe omkring Virklund, men et af kranierne fra 1964 har spor efter hug fra sværd eller økse over venstre øje. Hvis der har været uroligheder i området, er det sandsynligt, at faldne soldater blev lagt i fællesgrave, som var hurtige at etablere. Om det er tilfældet, må nærmere undersøgelser vise.

Fremtiden

Forhåbentlig kan kommende undersøgelser bringe meget ny viden om såvel kirke som kirkegård, og hvem ved, måske også om pestens hærgen og mulige magtkampe i senmiddelalderens Virklund. Men inden da vil det omtalte kranie blive udstillet i Museum Silkeborgs kommende udstilling »Silkeborg Outdoor - fra overlevelse til oplevelse«.