Nej tak til flere penge til psykiatrien

Udgivet:07. december 2022, 08.55

Læsetid:3 minutter

Af Kathrine Ravn Paaske. Psykolog og forfatter Bryrup

2 måneder siden

FOREBYGGELSE Valgkampen er slut, men før vi glemmer hvad vi brændte for 1. november, bør vi fortsætte debatten om vores mentale sundhed. Hvis vi som samfund ønsker at styrke vores mentale sundhed, skal vi styre debatten væk fra psykiatrien. Vi skal i stedet snakke om massiv forebyggelse - pengene skal nå vores børn og unge i deres kontekst, langt før det bliver relevant at snakke psykiatri.

Et omdiskuteret emne i valgkampen var en overfyldt psykiatri. Flere penge skal lande i det psykiatriske budget fremadrettet - det på trods af det store millionbeløb, som samfundet har prioriteret at tildele dette område af vores sundhedssektor i de seneste år. Vi har aldrig haft så stort et fokus på mental sundhed, så er det nødvendigvis flere penge, der skal til? Lad os i stedet styre debatten hen mod problemets kerne, så vi kan styrke vores mentale sundhed fremadrettet: Børn, unge og voksne, som er tynget af følelser som angst, stress og depression, reagerer helt og holdent naturligt på det usunde samfund, vi lever i.

Ved at tildele psykiatrien endnu flere penge kradser vi kun i overfladen ved denne symptombehandling uden at sørge for at ændre det samfund, som gør så mange af os syge. Som psykolog finder jeg det paradoksalt, hvordan Danmark kan være et af verdens lykkeligste lande, samtidig med at vi de seneste to årtier har set en stigning i antallet af børn, unge og voksne der mistrives.

Mange forskere har forklaret dette ved at rette blikket mod vores samfund, og kaldt det henholdsvis en »konkurrencestat«, et »præstationssamfund« og en »perfektionskultur«. Definitionerne vidner om et samfund, hvor vores børn bliver mødt med krav om udvikling, allerede fra første klassetrin i folkeskolen. Senere på ungdomsuddannelserne stiger mistrivslen blandt vores unge, og det er som om, at vi er blevet blinde for årsagen til, hvorfor angst og stress er blevet en del af vores ungdom. Som psykolog, og som mor spørger jeg mig selv: Hvor i vores uddannelsessystem er der fokus på at skabe børn og unge i trivsel?

Der er så stort et fokus på udvikling og konkurrencedygtighed, at vi ender med at knække mennesket bag inden endt uddannelse. Og det er jo katastrofalt, for så taber både mennesket og samfundet.

Ved at tildele psykiatrien endnu flere penge kradser vi kun i overfladen ved denne symptombehandling uden at sørge for at ændre det samfund, som gør så mange af os syge

Retter man blikket mod en anden essentiel kontekst i børn og unges liv, har sociale medier fået plads i undersøgelsernes søgelys. Ikke nok med at vores børn skal præstere i skolen, kravet om perfektion fortsætter på sociale medier, hvor de sammenligner både udseende, sociale formåen og præstationer. Dette glansbillede er uopnåeligt og kan føre til følelser af utilstrækkelighed, lavt selvværd og massiv selvkritik. Undersøgelser viser at særligt unge piger har det svært med deres udseende, og at denne skævvridning af »det perfekte kropsideal« i værste fald kan lede til spiseforstyrrelser.

Vi bør derfor prioritere som samfund at ændre fokus fra præstation og perfektion til at skabe børn og unge i trivsel. Og her er det jo nærliggende at starte med at sænke de massive krav, som uddannelsessystemet favner i dag. For hvordan skal vi ellers lærer vores børn, at det ikke handler om at være »den bedste« eller »den smukkeste« på sociale medier, når selv vores skolesystem bygger på, at vi konstant skal præstere til perfektion?

Indlæser debat