Urørt skov er ingen klimasynder

14. februar 2020, 12.39

Foto: Torben Larsen

SKOVENE Den pensionerede skovrider Niels Juhl Bundgaard skriver i et indlæg i avisen 8. februar, at man nemt kan gå fra at være klimasynder til klimavenlig i Silkeborg kommune - man skal nemlig bare lade være med at udlægge skov til urørt skov, og i stedet dyrke højproduktive træer som douglasgran og sitkagran, der kan støvsuge atmosfæren for CO2. Det er dejlig bekvemt at lade skoven fikse klimaproblemet - så behøver vi nemlig ikke selv at løfte en finger. Men jeg mener nu, at skovriderens forslag er dybt problematisk.

Urørt skov er skove, hvor der ikke drives skovdrift. Her får træer lov til at blive så gamle, at de dør af alderdom, stormfald eller insektangreb. Herefter går de stille og rolig i forrådnelse og giver liv og næring til en stor mangfoldighed af dyr, svampe og planter på deres vej tilbage til jord. Modsat er produktionsskov skove, hvor træer dyrkes for at blive nyttiggjort til materialer, der kan bygges med eller brændes. I dag er kun ca. 2 % af Danmarks skove urørte, men det er vedtaget, at vi i løbet af de næste 50 år skal få dobbelt så meget urørt skov. Altså 4 sølle procent.

Forslaget fra skovrideren er problematisk, fordi der er knyttet stor usikkerhed til, om der reelt optages meget mere CO2 i produktionsskov end i urørt skov. Den simple forestilling er, at træer i urørt skov på et tidspunkt dør og forrådner, og dermed udledes CO2 tilbage til atmosfæren, medens produktionsskov bliver ved med at optage CO2, fordi man hele tiden fjerner træer og planter nye. Træer lægger sig dog ikke bare til at dø med det samme, bare fordi de er udpeget som urørte, og derfor kan der godt gå 50 år, før man reelt kan snakke om en CO2-gevinst i produktionsskov. Regnestykke er dog mere kompliceret, fordi der skal tages hensyn til jordbund, hydrologi, albedo og hvad produktionstræet bruges til. Alt i alt bliver klimaeffekten ret usikker.

Det største problem med forslaget er dog, at urørt skov egentlig slet ikke handler om klima - det er ment som en del af løsningen på et helt andet problem, nemlig at naturen er enormt presset. I Danmark er stort set alle naturtyper i ugunstig tilstand. Vi er det land i Europa med den laveste andel fredet natur, og den nylig publicerede Rødliste viser, at stadig flere dyre- og plantearter er truet og nær udryddelse. Problemet er simpelthen, at naturen mangler plads, og urørt skov er et af de billigste og mest effektive virkemidler, vi har til at give naturens mangfoldighed en chance for at reetablere sig. Det er forskere i natur og biodiversitet rørende enige om. Hjemmehørende træarter som birk, pil og eg har for eksempel over 400 arter af insekter tilknyttet - medens eksotiske nåletræer som douglasgran og sitkagran nærmest ingen har, netop fordi de er fremmed for de lokale dyrearter. Derfor er naturkvaliteten i en plantage af eksotiske nåletræer nærmest lig nul.

Klimakrisen er et menneskeskabt problem, og skal selvfølgelig tages alvorlig. Men at prøve at løse den ved at ødelægge nogle af de få steder, hvor naturen har førsteprioritet, vil være en grov fejl.