Rekordhøjt smittetal efter uregelmæssig indberetning - men ikke i Silkeborg

6. december 2021, 14.13

Der er siden søndag fundet 7146 yderligere tilfælde med corona, oplyser SSI.

Det høje antal skyldes uregelmæssigheder i indberetninger af testresultater.

Statens Serum Institut oplyser, at man på grund af "udsving i prøve-flowet og svartid i løbet af weekenden" har registreret et meget højt tal mandag.

Tallet dækker over, at de nye positive prøver fordeler sig hen over weekenden og ikke bare søndag.

Antallet af indlæggelser er steget med 21 til 468.

Silkeborg har lavt smittetal

I Silkeborg Kommune har der de seneste syv dage været 219 smittede.

Det svarer til et incidenstal på 226, hvilket placerer kommunen med det sjette mindste incidenstal i landet.

Andre kommuner har således langt højere incidenstal end tilfældet er i Silkeborg-området.

Indlæser debat