Fortjenstmedaljer til 40 års jubilarer

14. december 2019, 07.30

Omgivet af familie og venner fik fem jubilarer ved Viborg Kommune fredag overrakt Dronningens Fortjenstmedalje af 1. viceborgmester Per Møller Jensen. Medaljen blev givet for 40 års ansættelse i Viborg Kommune. De fem jubilarer er: Bente Johanne Stick Vittrup, Skive, social- og sundhedsassistent i Blommehaven, Ulla Hyldal Sørensen, Bjerringbro, nyligt pensioneret lærer fra Egeskovskolen, Bjerringbro, Hans Jørgen Beck, Viborg, specialarbejder ved Park & Vej, Lis Skov Urban, Viborg, børnehaveklasseleder, Vestervangskolen, Viborg og Irene Schou Kruse Pedersen, Viborg, specialist ved Natur & Vand.