15-årig snuppet med forbudte sager: Sigtet og kørt hjem til forældre

1. marts 2021, 09.00

Foto: Martin Ballund

HAMMEL En gruppe unge tiltrak sig opmærksomhed sent fredag aften ved midnatstid, da de skabte uro i området omkring Skovvangskolen i Hammel.

Det fik politiet til at rykke til stedet, og i området mødte patruljen en gruppe unge, der sad og drak alkohol. I gruppen sad også en 15-årig dreng, som var i gang med at ryge en joint, og på drengen fandt betjentene en lille pose med skunk, som de beslaglagde.

Herefter kørte patruljen drengen hjem til sine forældre, hvor han blev sigtet og afhørt i sagen.

De øvrige unge fik besked på at tage hjem, oplyser Østjyllands Politi. BEC