644 personer er testet positive for coronavirus - tre af dem i Silkeborg

Det seneste døgn har 0,99 procent af de 64.947 foretagne PCR-prøver vist et positivt resultat for coronavirus. Tre har fået en positiv test i Silkeborg

25. juli 2021, 14.51

Tre borgere i Silkeborg Kommune har fået en positiv coronatest det seneste døgn. Fra fra fredag til lørdag var antallet seks.

INDLAND Det seneste døgn har 644 personer i Danmark fået besked om, at de er testet positive for coronavirus. Tre af dem er fra Silkeborg Kommune.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.

De 644 smittetilfælde er fundet blandt 64.947 PCR-prøver. Det er de test, hvor man podes i svælget.

Andelen af positive prøver har det seneste døgn dermed ligget på 0,99 procent.

Der er også foretaget 120.273 lyntest det seneste døgn. Lyntest er de test, hvor man podes i næsen.

Positive resultater fra lyntest fremgår dog ikke af opgørelsen fra SSI, da der er for en vis usikkerhed forbundet med resultaterne fra kviktest.

På landets hospitaler er 59 patienter nu indlagt med coronavirus. Det er tre flere end lørdag. Ud af de 59 indlagte er 10 på intensiv, og 6 får hjælp af respirator.

Der er ikke registreret nye dødsfald blandt coronasmittede det seneste døgn. Det er ottende dag i træk uden coronarelaterede dødsfald.

Under epidemien er indtil videre 2542 personer i Danmark, der er døde, mens de har været smittede.

/ritzau/