Indbrudsbølge fortsætter:To nye indbrud i biler

20. november 2020, 09.49

skanderborg Sydøstjyllands Politi er efter de seneste dages usædvanligt mange indbrud i biler i Ry, Galten og Skanderborg-området endnu ikke kommet på sporet af mulige gerningsmænd. Til gengæld er der kommet to nye anmeldelser om indbrud i biler - denne gang fra biler, der holdt parkeret på Banegårdspladsen i Skanderborg.

Her har en ukendt gerningsmand på et tidspunkt imellem tirsdag morgen og torsdag morgen knust ruderne til en Nissan Juke og en grøn Mazda. I førstnævnte bil er handskerummet blevet gennerodet, uden at tyven har fundet noget at værdi at tage med sig. Fra sidstnævnte bil er der blevet stjålet nøgler. Det oplyser Sydøstjyllands Politi, som gerne hører fra folk, hvis de har observeret noget mistænkeligt i området i det tidsrum. bes