Udbyg dog sygehuset i Silkeborg

22. juli 2021, 11.54

REGIONSHOSPITALET Desværre måtte vi køre til Viborg, for at få min hustru behandlet efter et fald på Enghavevej, hvor der er vejarbejde. Et par dage efter faldet kom hun til vor læge, havde stadig smerter. Lægen mente, hun burde scannes ved akutafdelingen i Viborg, den har vi jo ikke i Silkeborg. Scanning skal foretages i både øje og arm samt ben.

Vi måtte tage vejen til det enormt store Regionshospital i Viborg (her bygges stadig), fik en god behandling, men pga. af bl.a. sygeplejerskernes strejke, kom vi til at vente i næsten 5 timer, før vi igen kunne komme til Silkeborg. Supergod betjening i det højteknologiske hospital. Elevatorer, automatiske døre, atriumgårde, alt supermoderne og godt.

Det undrer mig så rigtig meget - Silkeborg vokser jo hurtigt, snart til 100.000 beboere - at man ikke tager hensyn til vor aldersgruppe,og udvider regionshospitalet i Silkeborg. Man giver dem en klat penge, der ikke rækker til ret meget

Per Bach-Pedersen

Det undrer mig så rigtig meget - Silkeborg vokser jo hurtigt, snart til 100.000 beboere - at man ikke tager hensyn til vor aldersgruppe,og udvider regionshospitalet i Silkeborg. Man giver dem en klat penge, der ikke rækker til ret meget. Silkeborg ligger trods alt i midten af regionen, så det ville da være lettere for alle, hvis flere ting blev lagt ud til mindre enheder. Det er jo også det, statsministeren foreslår, så prøv nu at følge dette gode råd.

Få nu også løst sygeplejestrejken hurtigst, folk lider under deres fravær, opdagede jeg ved besøget i Viborg. En nyrepatient med voldsomme smerter måtte vente i næsten en time, før han blev hjulpet. Grimt at se!

Indlæser debat...