Forsvundet mand død - fundet i vandløb

51-årig blev efterlyst fredag eftermiddag og efter storstilet eftersøgning fundet i vandløb ved Taul ved Bjerringbro

8. november 2019, 15.56

BJERRINGBRO En 51-årig mand fra Taul ved Bjerringbro blev fredag eftermiddag fundet død i et vandløb ved Taul efter en større eftersøgning.

Manden blev observeret fra en helikopter og forsøgt genoplivet men uden held.

Både Beredskabsstyrelsen, politi med hunde og en helikopter deltog i eftersøgningen.

Manden blev efterlyst ved 14-tiden, efter han forsvandt fra sit hjem natten til fredag. Han blev fundet klokken 15.45, og kort tid efter var først ambulancen og senere lægeambulancen fremme.