Urørt skov er naturvinder

25. februar 2020, 12.39

SKOVENE Jeg kritiserede i et læserindlæg skovrider Niels Juhl Bundgaards forslag om at droppe udlægning af urørt skov til fordel for plantning af eksotiske nåletræer i Silkeborgskovene. Niels Juhl Bundgaard svarer på min kritik i et nyt indlæg den 19. februar, og jeg bliver simpelthen nødt til at følge trop. Og jeg vil prøve at bibeholde den sobre tone.

Jeg vil starte med at sige, at både Niels og jeg nok kan blive enige om, at det er skønt, at der i Danmark bliver mere skov. Vi er sikkert også enige i, at det generelt er godt for klimaet, at der bliver mere skov. Men jeg er uenig i, at produktionsskov er så meget bedre for klimaet end urørt skov - hovedsageligt fordi den eventuelle gevinst af CO2-optag i produktionsskov, kommer så langt ind i fremtiden, at vi helst skulle have løst klimaproblemet inden den tid.

Min vigtigste pointe er dog, at urørt skov er et nødvendigt redskab for at sikre en mangfoldig natur. Niels Juhl Bundgaard argumentere for, at når skovstatistikken viser, at der de seneste år er kommet en større andel løvskov i Danmark, så er det godt nok for naturen. Men det holder ikke. De mange hektar ny løvskov er jo næsten kun produktionsskov og vil derfor blive fældet, når de er hugstmodne. Det er et problem, fordi en stor del af de dyr og svampe, der har det svært i Danmark, de netop er knyttet til de gamle og døde træer.

Vi har for eksempel færre arter af spættefugle end vores nabolande. Det har den konsekvens, at de fleste tror, at fugle som stær, musvit og broget fluesnapper skal bruge redekasser for at yngle. Men det skal de fra naturens side selvfølgelig ikke. De skulle egentlig bygge reder i forladte spættehuler i gamle træer - dem findes der bare slet, slet ikke nok af. Derfor bliver der hængt et stort antal redekasser op i et forsøg på at kompensere for dette. Rigtig mange andre arter er også afhængige af den gamle og døde skov.

Skovstatistikken viser desværre en nedgang i dødt træ i danske skove. Gennemsnittet ligger på 3,4 m3/ha - mens en naturlig, urørt skov gerne har mere end 100 m3/ha.

Niels Juhl Bundgaard henviser videre til bogen »Klimaskoven«, hvor der påstås, at produktivt skovbrug sagtens kan kombineres med et tilstrækkelig hensyn til naturens mangfoldighed. Men lige præcis denne påstand i bogen er grundig tilbagevist af Danmarks førende eksperter i biodiversitet. For selvom en produktionsskov kan være mere eller mindre rig på dyre- og planteliv, så vil det altid være hensynet til produktionen, der står øverst. De kan simpelthen ikke levere natur på samme niveau som urørt skov, hvor hensynet til naturen står øverst. Det giver i grunden god mening - naturen har jo millioner af års erfaring med at være urørt, så man må forvente, at den kan finde ud af det.

Niels Juhl Bundgaard ønsker mere nåleskov, men hvordan den præcise sammensætningen af løvskov og nåleskov skal være i produktionsskovene, vil jeg som sådan ikke blande mig i. Det overlader jeg til de professionelle skovdyrkere, hvis arbejde jeg også selv nyder stor glæde af. Der skal selvfølgelig være en stor del produktionsskov i Danmark, men vi er samtidig forpligtet til at lade noget af skoven være i fred.

Lige nu er to pct. af skovene udpeget som urørte, men Socialdemokratiet og SF er kommet med et forslag om, at vi skal op på 10 pct. Det er i grunden helt rimeligt. Hvordan kan et rigt land som Danmark ellers forvente, at fattigere lande skal give plads til deres mest værdifulde natur?