De svageste rammes når ingen bekymrer sig om patientsikkerhed

Udgivet:18. november 2021, 12.36

Læsetid:2 minutter

Af Anja Laursen. Formand Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland. På vegne af formandsgruppen

SUNDHEDSSEKTOREN Børn, ældre, syge og sårbare er de grupper, som har mest behov for tryghed, omsorg og sygepleje. Derfor er det med stor bekymring, at vi dagligt hører konkrete beretninger fra sygeplejersker om, at patientsikkerheden er truet på grund af mangel på sygeplejefagligt personale. Der er ikke sammenhæng mellem antallet af opgaver og det nødvendige antal sygeplejersker med de rette kompetencer. Risikoen for fejl er overhængende i dagligdagen, og det kan have store konsekvenser for borgere og patienter.

Sygeplejerskerne gør til stadighed alt, hvad de kan for, at sundhedsloven overholdes i kommuner og regioner, men rammerne er ganske enkelt ikke til stede mere
Anja Laursen, fmd. Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland

En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.045 sygeplejersker viser, at flere end 8 af 10 sygeplejersker (83 pct.) den seneste måned har været i situationer, hvor travlhed eller underbemanding har ført til, at den grundlæggende pleje er blevet nedprioriteret. I den samme undersøgelse svarer flere end 4 af 10 sygeplejersker (hhv. 44 og 46 pct.), at der indenfor det seneste år har været situationer, hvor travlhed eller underbemanding har ført til alvorlige utilsigtede hændelser eller har været medvirkende til, at en patientstilstand er blevet forværret.

Dansk og international forskning viser en klar sammenhæng mellem patientsikkerheden og antallet af patienter per sygeplejerske. Studier viser også, at det at kunne fastholde de samme sygeplejersker i stillingerne giver færre genindlæggelser, kortere indlæggelsestid og højere patienttilfredshed. Med andre ord et mere effektivitet sundhedsvæsen for alle, hvis de rette kompetencer til det rette antal opgaver er til stede.

Politikere i kommuner og regioner har ansvaret for, at der er det rette antal sygeplejersker med de rette kompetencer ansat, så sundhedsopgaverne kan udføres fagligt forsvarligt. Sygeplejerskerne gør til stadighed alt, hvad de kan for, at sundhedsloven overholdes i kommuner og regioner, men rammerne er ganske enkelt ikke til stede mere. Sommerens 10 uger lange strejke var et nødråb om, at vi er frustreret over udviklingen i sundhedsvæsenet. Alene i år har sygeplejerskerne i Region Midtjylland taget 15.000 frivillige ekstravagter og tæt på 1000 gange er de mod deres vilje blevet pålagt at møde på arbejde. Det er ikke holdbart, hvis man ønsker at holde på gode erfarne medarbejdere og skabe fundamentet for arbejdsglæde hos de unge sygeplejersker.

Kommuner og regioner har vanskeligt ved at rekruttere og fastholde sygeplejersker, og antallet af ubesatte stillinger stiger. Faktisk mislykkedes hvert andet forsøg på at rekruttere en sygeplejerske. Hvis arbejdsgiverne skal løse sygeplejerskemanglen og sikre en faglig, sikker og tidssvarende behandling og pleje, så er en mere retfærdig løn og rimelige arbejdsvilkår for sygeplejersker en forudsætning. Det gælder både i forhold til unges ønske om at uddanne sig til sygeplejerske og i forhold til fastholdelse af nuværende sygeplejersker.

Mange års underfinansiering af sundhedsvæsenet slider hårdt på personalet. 5000 sygeplejersker har forladt faget på grund af løn- og arbejdsvilkår. Politikerne er nødt til at investere i sundhed. Vi har ikke råd til at miste flere sygeplejersker.