Midtjyske Meninger: »Hvad er den der til?

Udgivet:13. april 2022, 14.07

Læsetid:3 minutter

Af Martin Søland Klausen Silkeborg

Jeg læser Midtjyllands Avis på min Ipad. Jeg fører ikke regnskab med hvor lang tid jeg bruger på at læse avisen, men mon ikke det er et kvarters tid? (Lidt mere hvis SIF har spillet - og lidt mere endnu hvis det endte med sejr i weekenden). Med den læsetid passer den elektroniske udgave fint, og det er jo væsentligt billigere end den budleverede papirudgave.

Jeg holder også en anden avis. I weekenden bruger jeg 1½ til to timer - eller mere - på avisen. Det ville jeg ikke gøre, hvis jeg kun havde den elektroniske udgave. Nogle artikler bliver for lange og i papirudgaven kan jeg bedre springe rundt på siden uden at gå glip af noget. Nogle vil nok påstå, at jeg er lidt gammeldags, men jeg vil påstå, at det gør noget at have et fysisk produkt i hænderne. Jeg tror det er noget med følesansen og den måde synet bevæger sig på.

Her i påskedagene har vi besøg af vores fire børnebørn. Den ældste på godt fire år så en 100 kroners pengeseddel ligge på bordet og spurgte nysgerrigt: »Hvad er den der til?« Hun havde aldrig set og rørt en pengeseddel før (så vidt hun kunne huske). Hun var optaget af at der inde i pengesedlen var et vandmærke. Mærkeligt at der kan være noget inden i, som man kan se fra begge sider, men ikke røre ved, selv om man vender sedlen om. Hun var dog ganske tilfreds med pengesedlens formåen, da den kunne bruges til at købe tre softice hos Frellsen.

Men hvad tænker moderne børn egenltig om penge - hvad det er og hvor de kommer fra? Nutidens digitale indfødte, som man kalder dem, vil meget sjældent have en sparegris, hvor de putter penge i uge efter uge for til sidst at ende med et kunne købe en ny Barbiedukke (som nu om dage er Elsa fra filmen »Frost«).

Mange andre produkter er blevet »usanselige«: Musik streames i stedet for at være på en LP, CD eller et kassettebånd (!) Er det det samme at købe produkter på internettet som at tage på indkøb i en butik?

Spørgsmålet er om børnene går glip af noget? Berøves de den sanselige side af erfaringerne? Lærer de at ting man ønsker »kommer af sig selv« - når det bare er et spørgsmål om at finde Ipad’en frem og bestille?

Det er jo ikke fordi nutidens børn mangler ting som sådan. Bare kig ind i et moderne børneværelse og prøv at huske dit eget - hvis du altså havde sådan et.

Så måske er det væsentligste spørgsmål ikke om digitale medier eller ej, men om det måske er værd at filosofere over forskellen på at have tingene i hænderne og lugten i næsen overfor blot at se noget på en skærm?

Selvfølgelig er det spændende at se og høre om insekter i skoven, men der er vel ikke bedre erfaringer end dem, man selv gør, ved at vende en sten og finde en død stinkende stålorm?

Indlæser debat