Rig tosse for børn

21. marts 2019, 09.27

TEATER »Verdens rigeste tosse« er titlen på en teaterforestilling for børn, som opføres i Medborgerhuset på lørdag.

Forestillingen er skrevet af Kim Fupz Aakesen og handler om en fe, der falder ned fra himlen. Så kan der ske lidt af hvert - for eksempel at en tosse, der bor på en bænk i byens park, bliver meget rig på en enkelt nat.

Er lykken til salg? Kan man købe et godt humør?

Er der både guld og grønne skove i banken?

Det er med andre ord nogle af livets store spørgsmål, forestillingen drejer sig om.