Antal coronasmittede i Silkeborg topper

Det er gået den forkerte vej med coronasmitten i Silkeborg. Torsdag toppede smitten med 80 smittede per 100.000 indbyggere. Blandt andre flere elever på tre skoler i kommunen er testet positive

16. oktober 2020, 09.55

Grafen viser udviklingen i antal smittede i Silkeborg Kommune per 100.000 indbyggere henover syv dage fra corona-udbruddets start tilbage i slutningen af januar og frem til torsdag. I juli var der adskillige dage med nul smittede det seneste døgn. Den første top er mikroudbruddet i boligområdet Resedavej/Lupinvej i august. Den næste top er udbruddet på uddannelsesinstitutioner, hvor også Silkeborg Højskole var hårdt ramt med smittede.

SILKEBORG Siden 27. januar er flere end 450 silkeborgensere blevet testet positive med smitte fra coronavirus.

Alene i løbet af den seneste uge er 75 blevet smittet.

Fra onsdag til torsdag er yderligere syv blevet konstateret smittet med coronavirus i kommunen. Det er fire færre end tallene fra tirsdag til onsdag, viser tallene fra Statens Serum Institut.

Antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere er nu oppe 80 i Silkeborg Kommune, hvilket er et foreløbig toppunkt.

I efterårsferien har Silkeborg Kommune fået meddelelse om, at flere elever og medarbejdere på tre skoler er testet positive for smitte med coronavirus. På Frisholm Skole i Them er tre elever testet positive, på Trekløverskolen, afd. Vinderslev, er tre elever testet positive, og på Gjessø Skole er én medarbejder testet positiv.

- Skolerne har vurderet, hvem der kan have været i nær kontakt med de smittede, og de er blevet kontaktet og bedt om at isolere sig. På grund af ferien er skolerne lukkede i denne uge, og det er kun i Gjessø, at børnehaven og SFO’en har sendt børn hjem resten af ugen. Eleverne må vende tilbage, når de i syv dage fra mulig nær kontakt ikke har fået symptomer på smitte, eller når der foreligger en negativ test for cornavirus. Forældre, elever og medarbejdere på skolerne er informeret, oplyser kommunikationschefen i Silkeborg Kommune, Hans Mogensen.

Han minder om, at smittekæderne kun bliver brudt, når vi holder afstand, vasker hænder, spritter af og isolerer os, hvis vi oplever symptomer på smitte. I den forbindelse skal man kontakter egen læge.

Der er over 75 kommuner, som nu ligger over den såkaldte bekymringsgrænse, som er på 20 smittede per 100.000 indbyggere.

Aldersfordeling af coronasmittede

0-10811%

11-201419%

21-30811%

31-401318%

41-50912%

51-60710%

61-70710%

71-8068%

81-9011%

91-10000%

Total73100%