På grund: Hejren i problemer i rum sø

6. september 2020, 18.06

SILKEBORG En opmærksom sejler oplevede søndag eftermiddag, at det gode skib Hejren, som er en del af Hjejleselskabets flåde, var i problemer på Silkeborg-søerne.

Angiveligt var Hejren sejlet på grund og sad urokkelig fast. Redaktionen fik tilsendt et foto heraf.

En ven i nøden var det andet gode skib Mågen, der kom til for at hjælpe.

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Hjejleselskabet for at høre nærmere om episoden.

Hos Midtjysk Brand & Redning oplyser vagtcentralen, at man ikke har været involveret i opgaven.

Så man må gå ud fra, at episoden ikke gav anledning til, at nogle mennesker kom i fare på søen denne ret så blæsende søndag eftermiddag.