Dagens historier: Kæmpe udstykning på vej tæt på Silkeborg

9. oktober 2019, 05.47

SILKEBORG Godmorgen til læserne af midtjyllandsavis.dk. På redaktionen på Papirfabrikken i Silkeborg arbejder journalisterne på solidt lokalstof. Der flere gode historier på vej - og åbenbart også endnu flere tilflyttere til Silkeborg Kommune. I hvert fald handler én af dagens nyheder om netop tilflytning.

Stor udstykning på vej nær Silkeborg

I et af lokalområderne tæt på Silkeborg er der en kæmpe udstykning på vej med over 100 boliger. Læs mere om det i løbet af dagen på midtjyllandsavis.dk eller i Midtjyllands Avis, der udkommer over middag.

Stressramt fandt ro ved at strikke

Avisens lokalredaktion i Ry har fokus på en stressramt folkeskolelærer, der sadlede helt om og nu har åbnet en strikkeshop.

Inhabil politiker sat udenfor igen

I gårdagens avis fortalt Midtjyllands Avis, at det konservative byrådsmedlem, Martin Jakobsen, er inhabil i byggesager, der vedrører Birch Ejendomme. Nu har det konsekvenser for endnu et byggeprojekt i Silkeborg.

Retssag: Raketbrændstof eksploderede

Og så kan du i løbet af dagen på midtjyllandsavis.dk læse om den retssag, der i dag finder sted i retten i Horsens, hvor foreningen Danish Space Challenge står tiltalt for lovovertrædelser, der relaterer sig til en eksplosion i en lade nær Låsby den 15. november 2015. Her kom tre mænd til skade, da hjemmelavet raketbrændstof eksploderede.

Husk: Har du et tip til Midtjyllands Avis, så skriv til os på silkeborg@midtjyllandsavis.dk. Du er også velkommen til at skrive til vores debatredaktør på debat@midtjyllandsavis.dk, hvis du har et debatindlæg, som du gerne vil have i avisen.