
90 års fødselsdag i Ans
Efter de var blevet ældre, flyttede Kirsten og Henning Frandsen til Ans, og det har givet mange gode oplevelser med familien i Silkeborg
Udgivet:14. februar 2023, 11.40
Læsetid:1 minut
1 måned siden
FØDSELAR: Tidligere officer i Søværnet Henning Frandsen, Hermelinvej i Ans rundede i går, mandag den 13. februar, 90 år.
Henning Frandsen er opvokset i området ved Udbyneder og kom tidligt ud at tjene på gårdene her. Han søgte derefter ind til Søværnet og havde kommandoen over flere forskellige fartøjer. Dette skete fra Flådestation Frederikshavn.
Henning Frandsen blev pensioneret som 68-årig.
Han og hustruen Kirsten købte en lille gård i Gærum ved Frederikshavn, hvor de nød landlivets gode tider med lidt forskelllige husdyr.
- Det var dejligt at besøge dem her, men da de begge blev ældre, og vi var flyttet fra Aalborg til Silkeborg, ville de også gerne lidt sydpå, fortæller svogeren Per Bach-Pedersen.
Kirsten og Henning Frandsen købte byggegrund på Hermelinvej i Ans. Et nybyggerkvarter, hvor alle kunne følge opførelsen af de mange nye huse her.
Sild og snaps
- Og jeg kørte tit forbi og rapporterede til Gærum, hvor langt de var kommet, fortæller svogeren, der synes, det var dejligt af få familien samlet.
- Vi har lavet den aftale, at vi mødes hver 14. dag, hvor sild og to snapse er obligatorisk til disse fine sammenkomster. Og nu har vi lavet en ny aftale. Nemlig at vi skal opleve en seværdighed i vore områder. Vi har været på Tangeværket, hvor vi fik en super hjemmelavet frokost og en god oplevelse. Det er vores tur næste gang, det kan blive Jorn Museet. Dette samvær styrker familien, lyder det fra Per Bach-Pedersen, der også værdsætter de mange ture med Ans Pensionistforening, der ligeledes har givet familien mange gode oplevelser i både Danmark og udlandet. MTL
Indlæser debat