Snør fodboldstøvlerne: Mai og Rebecca har sommerjob på fodboldbanen

Rebecca Green og Mai Poulsgaard læser begge til lærer i Silkeborg, spiller fodbold og nyder at være sammen med børn. Derfor var sommerferiejobbet som fodboldtræner oplagt

8. august 2020, 16.02

Rebecca Green, til venstre, og Mai Poulsgaard er begge lærerstuderende hos Silkeborg Seminarium, men her i ferien tjener de penge på diverse fodboldskoler i området. Rebecca drømmer om et job på en idrætsefterskole, mens Mai gerne vil være idrætslærer på en folkeskole. Foto: Jakob Stigsen Andersen

VIRKLUND - Mest af alt har vi brugt tid på at binde snørebånd på børnenes fodboldstøvler. Det er blevet til virkelig mange snørebånd på de her par uger. Som i virkelig mange.

Sådan siger 25-årige Rebecca Green, og 23-årige Mai Poulsgaard begynder at grine. Men det er sandt nok, når man har sommerferiejob ...