Mange forhindringer små - og så oversvømmer stor å

13. november 2019, 11.37

Søndag formiddag var vandstanden ved Mausing Møllebæk faldet så meget, at Morten Skriver nemt kunne cykle forbi på landevejen, der dog stadig var spærret for bilkørsel. Foto: Kaj Holst-Jørgensen

VANDSTANDEN Der har de seneste uger været skrevet rigtig meget om de store oversvømmelser langs Gudenåen. Årsagen til oversvømmelserne er naturligvis først og fremmest de ekstraordinært store regnmængder her i efteråret, men omfanget og varigheden af oversvømmelserne er betinget af Gudenåens aktuelle vandføringsevne.

I et rigtig godt læserbrev i Midtjyllands Avis i lørdags er det befriende, at Carsten Søborg sagligt redegør for et begreb, der hedder »manningtallet«, der ifølge det oplyste er et mål for, hvor meget modstand vandet må møde i et vandløb.

Samtidig gøres der opmærksom på, at man i år 2000 i et tillæg til det nye vandløbsregulativ satte manningtallet ned fra mere end 30 til 24, og dermed altså bevidst forringede vandføringsevnen meget væsentligt.

Med det lavere manningtal kunne man i regulativet angive væsentlig smallere grødeskæring og væsentlig mindre minimums vanddybde, end der hidtil havde været.

Begrundelsen var formodentlig fra kommunen, at man regnede med mindre vedligeholdelsesarbejde og fra biologerne, at man gerne ville skabe flere oversvømmede arealer.

Sidstnævnte er nok årsagen til, at undertegnede fik nedenstående melding på skærmen, da jeg i forbindelse med planlægningen af en cykeltur googlede følgende spørgsmål: »Oversvømmet vej ved Sminge sø?«

Svar: »De 2 tilløb til Hinge Sø, Mausing Møllebæk og Haurbæk er blevet genslynget, og vandløbsbunden er flere steder blevet hævet for at skabe tidvise oversvømmelser.«!!

Allerede i brev af 21. 01.2001 gjorde undertegnede Silkeborg Kommune opmærksom på, at de vedligeholdelseskoter, der i år 2000 blev fastlagt for Gravbækken, der løber fra Thorsø i Virklund ud i Borre Sø, var langt smallere end den faktiske vandløbsbredde iflg. Hedeselskabets tidligere målinger, og at vandløbsdybden var væsentlig lavere, så vandledningsevnen ville blive langt dårligere, og forholdende blev ikke bedre af, at man udlagde store mængder sten og gydegrus og nedprioriterede fjernelsen af grene mv. i vandløbet.

Så, ja, der er nok at rette op på, og dermed også gode muligheder for at bedre vandledningsevnen. Man kan nok med fordel skele til resultatet af indsatsen i Nørreå ved Fladbro, som for nylig har været omtalt i avisen. Vandstanden faldt her 30 cm, da man fjernede nogle ophobede grusbanker.