Enhedslisten mod ensretning af 13’eren

Udgivet:18. januar 2022, 11.19

Læsetid:2 minutter

Af Peter Sig Kristensen Medlem af Plan- og Vejudvalget i Silkeborg (EL)

MOTORVEJ Når politikere landet over laver aftaler, bliver der givet og taget af et godt hjerte. Nogle gange endda af så godt et hjerte, at vi i Enhedslisten må bakke ud og sige nej tak til at indgå i aftalerne.

Sådan forholdt det sig sidste sommer, da der fra Folketingets side blev strøet motorvejsprojekter ud med løs hånd over det ganske land. Vi valgte - som eneste parti udover Alternativet - ikke at tilslutte os den del af det store forlig om fremtidens infrastruktur, som indeholdt motorveje.

Læs også
Hærvejsmotorvejen er et fatamorgana Hærvejsmotorvejen er et fatamorgana
Læs også:
Hærvejsmotorvejen er et fatamorgana

Som jyder mod overflødige motorveje er vi altså dermed eneste parti med plads i Silkeborg Kommunes nye byråd, som har sagt nej tak til den Midtjyske Motorvejs strækning fra Klode Mølle her i kommunen over lokalsamfundene Hauge, Thorning og Hvam og ind i Viborg Kommune. Selvom vi kan få indtryk af, at også et andet parti i byrådet er modstander af motorvejen, når vi læser aviser i de her dage.

Læs også
Vejen, der blev til en redningskrans Vejen, der blev til en redningskrans
Læs også:
Vejen, der blev til en redningskrans

Vi er helt på jeres side, når I som borgere i den vestlige del af Silkeborg Kommune oplever jer kørt over af ensretningen af A13 i form af en motorvej, som byrådspartierne SF, S, Radikale, Konservative, Venstre og Nye Borgerlige har bakket op om på landsplan. Særligt set i lyset af, at motorvejen er overflødig, og behovet sagtens kunne dækkes af en 2+1 motortrafikvej som dem, mange kender fra en tur til Sverige eller bare Djursland. Den slags vej - med nuværende linjeføring - kan fint håndtere det stress mod højrefoden, som det giver at ligge bag en lastbil eller søndagsbilist på 13’eren. Vi bakker godhjertet op om Jørn Rye Rasmussens opbakning til ideen fra min SF-kollega i Plan- og Vejudvalget, Lars Hansen, når han går i brechen for 2+1 modellen, og tager med, at lokale SF mener noget andet end SF på landsplan.

Det er god lokalpolitik - til de lokale borgeres bedste.

Læs også
<span>Borgmester:</span> Motorvej kan aflaste A13 og rute 52 <span>Borgmester:</span> Motorvej kan aflaste A13 og rute 52
Læs også:
Borgmester: Motorvej kan aflaste A13 og rute 52