Udrykning i Gl. Rye - branden er under kontrol

21. januar 2020, 13.25

Foto: Kenneth Lynghøj

GL.RYE Sirenerne genlød lige før klokken 13 i Ry-området, da Brand & Redning blev kaldt ud til en brand i en beboelsesejendom i Gl. Rye. Alarmen blev modtaget klokken 12:48, og Brand & Redning nåede hurtigt frem til stedet.

- Branden brød ud i et udhus, som er bygget sammen med et stuehus, men vi har situationen under kontrol, og branden er slukket nu, sagde indsatsleder Sune Andersen, da Midtjyllands Avis fangede ham på telefonen for få minutter siden.

-bes