Her er myndighedernes tiltag for at stoppe smittespredning i Silkeborg

Krav om mundbind og opfordring til hjemmearbejde. Begræns trængslen i detailhandlen. Sådan lyder nogle af myndighederne initiativer

11. august 2020, 08.38

Foto: Jakob Stigsen Andersen

SILKEBORG Styrelsen for Patientsikkerhed har i samarbejde med lokale myndigheder iværksat en række initiativer med henblik på at inddæmme corona-smitten i Silkeborg.

Der sker på baggrund af en lokal stigning i smitten med covid-19.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i samarbejde med kommunen derfor iværksat en række initiativer med henblik på at inddæmme smitten i Silkeborg.

Initiativerne ser således ud:

Anbefaling om brug af mundbind ved indkøb i supermarkeder, indkøbscentre og andre større forretninger

Krav om mundbind i offentlig transport udvides fra Aarhus til at omfatte Silkeborg og andre omkringliggende kommune

Særlig håndholdt social indsats i samarbejde mellem kommunen og Styrelsen for Patientsikkerhed

Anbefaling om at begrænse trængslen i detailhandlen og skærpe andre smitteforebyggende tiltag i forbindelse med indkøb

Opfordring til at undgå offentlig transport, hvis andre transportmidler er mulige

Opfordring til hjemmearbejde i videst muligt omfang

Opfordring til øget opmærksomhed på afstandsanbefalinger i det offentlige rum, i restaurations- og i kulturlivet

Opfordring til at følge Sundhedsstyrelsen gode råd for afholdelse af private fester

Opfordring til, at flest mulige aktiviteter foregår udendørs