Skæg i skoven

Vester Palsgaard Skovmuseums sommerfest har skiftet dato og navn på arrangementet den 1. september

Udgivet:22. august 2019, 10.18

Læsetid:1 minut

Frivillige fra museets støtteforening er klar, når der søndag 1. september er Skæg i Skoven - sommerfest på Vester Palsgaard Skovmuseum. Privatfoto

HAMPEN Fokus vil nu være på skoven, når Vester Palsgaaard byder på »Skæg i Skoven«.

Træskærer Peter H. Gregersen vil med sin motorsav forvandle en stub til museets logo, og skovfoged Hans Jensen er guide på en tur rundt i skoven omkring museet. Sophia van Binsbergen fra Schweiss Registret medbringer en hund og demonstrerer, hvordan menneske og hund i samarbejde finder anskudte eller trafikramte dyr. Desuden kommer Nørre Snede Jagtforening og fortæller om foreningens arbejde, og deltagerne kan prøve at skyde dyr med laser.

Hampen Sø Kulsvierlaug er på pladsen og viser, hvordan man brænder trækul, og Bøllingsø Mobil Savværk saver stammer op.

Ikke alt er nyt - der er stadig boder med kunsthåndværk, knivmageri, filt i alle former og farver, træarbejder, nålebinding og børstenbinder arbejde.

Der kan købes mad og støtteforeningen står for den del.

Museet har åbent hele dagen, og der er mulighed for at høre yderligere om skovridergården og museet ved eftermiddagens rundvisning

Skæg i Skoven arrangeres af Vester Palsgaard Skovmuseum i samarbejde med museets støtteforening.