Midtjyske Meninger: Drengen i vinduet

Udgivet:18. januar 2022, 14.13

Læsetid:3 minutter

Af Jesper Grønkjær Kjellerup

På vej på job, var det som om min bil helt af sig selv, svingede ind af en lille sti. Pludselig holdt jeg foran gymnasiet, hvor jeg tilbragte skelsættende ungdomsår, i den tid der former et menneske.

Jeg standsede foran hovedindgangen og fik en vigtig oplevelse.

For da jeg så mig selv i vinduets genspejling, burde jeg se mig selv siddende i min relativ dyre bil. En mand midt i livet. Et menneske der har oplevet det meste af verden og udlevet sine drømme. En mand der har levet af sin hobby i 25 år, og af at andre mennesker betaler penge for, at komme ind og lytte til ham. Èn som udefrakommende til tider betegner som en »succes« - en floskel i min verden.

Men det var ikke det jeg selv så. Det var i stedet en usikker ung knægt, der dagligt havde det svært. For med ét blev jeg mentalt bombet tilbage, til ham jeg var engang.

Jeg havde det sjovt med vennerne - og var ofte i det sociale centrum. Men jeg var så fejlplaceret, at jeg to gange blev smidt ud af gymnasiet, inden jeg fik min eksamen. Historien fortæller, at det er den laveste, der til dato er uddelt på Bjerringbro Gymnasium.

For et ungt menneske med både sårbarhed og usikkerhed, var det forfærdeligt, at føle sig så forkert ... - ja, vel nærmest dum.

Jeg fik fysisk ondt i maven, da jeg stod foran min gamle skole. Og hvor er det vildt, at det til tider kan være de dårlige oplevelser, der tager bo i et menneskes selvopfattelse. Tankevækkende at man efter så mange år ikke har sluppet det negative tag i sig selv og undlader at rette fokus mod det, man har opnået for i stedet at holde fast i der, hvor man dumpede i livet. Men det viser med al tydelighed, at der skal 10 gode oplevelser til, at opveje én dårlig. Sådan er det med skolen, et dysfunktionelt parforhold, venskaber, tillid og alt andet.

Jeg havde det jo godt med både vennerne og lærerne i gymnasiet. Af de sidstnævnte er jeg stadig på julekort med flere af dem, og de kommer jævnligt til mine foredrag. Så det var ikke dem, der sagde jeg var dum. Jeg passede bare ikke ind i det kassesystem, som andre stillede op. I skolen gemte jeg mig og forsøgte forgæves at være som de andre. De »normale«. Først da jeg begyndte at leve af underholdning, kunne jeg slippe min skævhed fri, og lade det være en fordel at være twistet. Men jeg tror desværre, der er mange mennesker, som ikke passer ind, og som aldrig får sat sig selv fri. Hvor er det synd.

Næste gang jeg ser drengen i vinduet, vil jeg give ham følgende råd: »Hvis du bedømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, så vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.«

Midtjyllands Avis har et fast korps af skribenter, der skriver klummerne under »Midtjyske Meninger«. Kommentarer her er udtryk for skribentens egen holdning.