Silkeborg-Voels stærke formkurve gav ny sejr

Sejren og Randers på udebane blev grundlagt i det første kvarter af anden halvleg, hvor Silkeborg-Voel bragte sig foran 21-27

6. november 2021, 16.31

Line skak scorede too gange, da Silkebrg-Voel vandt fortjent ude over Randers. Foto: Henrik Ole Jensen

HÅÅNDBOLD Silkeborg-Voel har for alvor sat tænderne i en plads i det eftertragtede top-otte i kvindeligaen med en ny sejr. Denne gang vandt holdet 30-33 ude over Randers, hvor Silkeborg-Voel kunne gå til pausen med en føring på 16-18.

Silkeborg-Voel startede som lyn og torden. En velspillet og koncentreret kontrafase blev på gang blev konverteret til en scoring, og efter lige godt otte minutter førte Silkeborg-Voel 2-7, og kampen havde karakter af regulær afklapsning grundlagt i et stærkt spillende forsvar.

En timeout til hjemmeholdet satte mere end en enkelt kæp i hjulet på Jakob Andreasens tropper. Små fejl, dårlige afslutninger krydret med et dårligt forsvar, der gav Filippa Idéhn dårlige betingelser i målet, lukkede hjemmeholdet ind i kampen.

Også fordi den tidligere Silkeborg-Voel-keeper Eli Raasok spillede sig op i Randers-målet. Og pludselig var forspringet skrumpet ind til 8-10.

Silkeborg-Voel-lejren havde herefter kortvarigt held med en timeout, men hjemmeholdet havde fået færden af en lige kamp, og 23 minutter inde i første halvleg var Silkeborg-Voels forspring ædt op og stilligen 13-13.

Og det, der havde lignet en formsag, var pludselig en hektisk og intens kamp, mens de to hold fulgtes ad indtil pausen, hvor Silkeborg-Voel førte 16-18.

Anden halvleg fortsatte, hvor første slap, men 15 minutter efter pausen havde Silkeborg-Voel slået et nyt hul på 21-27 på godt spil. Men også på en større bredde på holdet end hos hjemmeholdet, hvilket blev mere og mere tydeligst, som kampen skred frem.

På intet tidspunktet sejren i fare, og at hjemmeholdet fik reduceret til 30-33 var ren kosmetik.

Silkeborg-Voel var det bedste hold og havde betydeligt flere strenge at spille end hjemmeholdet.

Indlæser debat