Værktøjstyve på spil i to varebiler

30. marts 2021, 09.28

THORSØ/FARRE To varebiler i lokalområdet har netop været udsat for indbrud.

Mellem mandag klokken 9 og 18.40 er en varebil på Jernbanegade i Thorsø blevet brudt op, og det samme er tilfældet med en varebil på Gl. Skanderborgvej ved Farre, hvor tyven har været på spil i nattens løb.

Begge varebiler er blevet brudt op gennem døren, og fra bilerne mangler der nu værktøj til flere tusinde kroner, oplyser Østjyllands Politi.

- Vi har desværre en del tyverier fra varbiler, og vi har desværre også set en del af dem i Favrskov, siger Jakob Christiansen, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi.

- Det er noget, vi er opmærksomme på, og det er noget, vi efterforsker for at se, om vi kan finde frem til en gerningsmand, siger han.