Kunsten at handle i Ry

Ry City lancerer nyt indkøbsnet for at støtte lokale ildsjæle og sætte spot på lokal kunst

29. september 2020, 15.30

Torsdag, hvor flere butikker i Ry holder åbent til klokken 20, begynder salget af nettene, som Lone Nielsen (t.v.) og Mia Rünitz præsenterer her på her på billedet. Foto: Per Bille, Ry-Foto.

RY Hvad er det, der gør Ry anderledes og særlig eftertragtet i forhold til andre små handelsbyer? Det spørgsmål har Ry City stillet sig selv. Og det er der nu kommet en kampagne ud af.

- Vi kalder den for »Kunsten at Handle«, siger formand for Ry City, Lone Nielsen, som sammen med indehaveren af Chola i Ry, Mia Rünitz, er tovholder på kampagnen,

- Vi er en by drevet af ildsjæle - både når det drejer sig om de handlende, men også når det kommer til vores kultur og foreningsliv. I alle hjørner af vores by brænder ildsjælene. Det vil vi gerne sætte spot på, så nu lancerer vi et bæredygtigt kunst-net, siger hun.

Vi er en by drevet af ildsjæle - både når det drejer sig om de handlende, men også når det kommer til vores kultur og foreningsliv. I alle hjørner af vores by brænder ildsjælene.

Mia Rünitz, Indehaver, Chola, Ry

Visioner og drømme i Ry

Nettet er produceret i samarbejde med den lokale kunstner Anne Risum.

- Med nettet ønsker vi, at fokusere på alle de mennesker i Ry, der mestrer »Kunsten at Handle«. Når vi i Ry City taler om at handle, mener vi både de mange lokale, der handler og støtter butikkerne i byen, men i særdeleshed også dem, der handler på deres visioner og drømme, siger Mia Rünitz.

Læs også
Rys Cityformand: Jeg er pavestolt af byen
+Abonnement

Ry City håber at mange lokale vil købe det bæredygtige kunst-net, da overskuddet fra salget går til et ungdomsprojekt i Ry arrangeret af Musikværket, som netop har afholdt deres første koncert i Gnisten.

- Musikværket er også drevet af lokale ildsjæle, der mestrer »Kunsten at Handle«. Det glæder os, at vi kan støtte deres projekt på den måde, siger Lone Nielsen og tilføjer, at cityforeningen i løbet af kampagnen vil lave nedslag på forskellige lokale ildsjæle, som er med til at tegne byen Ry.

Læs også
Nyt spillested: Varmeværk slår gnister igen
+Abonnement