Winston Churchill og Anders Kühnau

16. september 2020, 12.22

Foto: Jakob Stigsen Andersen

»SILKEBORG-SAGEN« Når man skal vurdere den aktuelle overordnede politiske ledelse i regionen, dvs. regionsrådsformanden, så er et Winston Churchill citat meget præcist: »Han er en beskeden mand, men han har også meget at være beskeden over.«

Dette udsagn baseres på, at det må konstateres, at de lokale ledelser på hospitalerne i Aarhus, Randers og Silkeborg-Viborg kun kan karakteriseres ved en udtalt insufficiens og mangel på kvalificeret ledelseskapacitet, samtidigt med at et næsten samlet regionsråd forholder sig passivt eller dirigeres af øverste embedsmænd/kvinde. Hvilket igen medfører dårligere patientbehandling og ligegyldighed overfor skatteyderne.

Eksempler herpå er talrige, f.eks. kunne det være det herostratisk berømte »mæglingsforsøg« i Silkeborg, hvor regionsrådsformanden nægtede en uvildig analyse af regionens ledelsesapparat, men i stedet ansætter et firma, der må betegnes som regionens håndgangne mand, idet vedkommende har arbejdet for regionen de sidste 10 år og haft en indtægt på i alt ca. 500.000 kr. (aktindsigt) og aktuelt fået udbetalt 187.000 kr. for arbejdet i Silkeborg (aktindsigt). Firmaets aktivitet har da også efter mine kilder ikke været en neutral instans, men tvært imod polariserende på arbejdsmiljøet. Som bekendt ville man vel også være en idiot, hvis man savede den gren over man selv sidder på.

Det er endvidere kommet frem, at hospitalsledelsen ikke vil give en offentlig undskyldning for de beviselige usandheder, den har fremsat, dels om den fyrede centerleder Ulrich Fredberg og dels om patientsikkerheden på hospitalet. Ledelsen har dermed intimideret hospitalets ry.

Et andet skud på stammen af politiske regionale tåbeligheder er afskedigelsen af den ledende overlæge på afdelingen for røntgen og skanning i Randers, ikke for hendes faglige kvalifikationer, men for kritiske udtalelser og fordi hun ikke er social nok og tilbringer nok tid i kaffestuen, men i stedet beskæftiget sig med undersøgelse af patienterne. Den politiske behandling af overlægen virker direkte uanstændig, når et medlem (SF) af regionens forretningsudvalg, inden sagen er forhandlet, offentligt udtaler: »Hvis man vil vide mere, så må man stille forhøre sig hos sine kolleger på den pågældende afdeling«, dvs. at rygter og sladder er grundlaget. Plat politisk håndværk. Nu er den pågældende overlæge afskediget med et års løn, og der mangler vel mindst 10 speciallæger i dette speciale i regionen medførende lange ventelister. Ledelsen foretrækker tilsyneladende »patienten på venteliste« og ikke »i centrum«.

Sagen komme i kølvandet af den politiske forvaltningsskandale med diagnostik af lungecancer, hvor man kan konstatere, at hvis man i Danmark havde erstattet røntgen af lungerne med en lavdosis CT-scanning, som man gjorde i Silkeborg, kunne der have været en livsreddende behandling af mindst 400 patienter om året. Det er klart dokumenteret, at der ikke er problemer med patientsikkerheden i Silkeborg, som det blev påstået af det politisk-administrative apparat - tvært imod.

Lignende har der været afholdt en tjenstlig samtale med en overlæge i Silkeborg, som klandres for ikke at holde en urban tone i mails til hospitalsledelsen, men ingen klage over indholdet af disse mails, som var korrekte. Mærkelig nok deltog hospitalsledelsen ikke selv i samtalen, men havde uddelegeret den til centerledelsen. Dårlig stil. Tonen i hospitalsledelsens mails blev desværre ikke diskuteret på mødet!

I lyset af disse sager har det været nødvendigt at rette henvendelse til Folketingets Ombudmand for at få en vurdering af regionsrådsformandens tolkning af de demokratiske spilleregler. Responset herfra afventes.

Konklusionen på det her skrevne og uskrevne er: Der er behov for en reelt uvildig undersøgelse af det politisk-administrative system.