Podcast: Gitte Willumsen begyndte med tarteletterne og nu skal hun på Christiansborg

Udgivet:12. december 2019, 13.55

Læsetid:1 minut

Foto: Jakob Stigsen Andersen

Søren Nielsen
Digital Redaktør| sn@midtjyllandsavis.dk

PODCAST Der er nyt fra de lokale mænd bag podcasten Kaffepausen. Denne gang med Gitte Willumsen. I introduktionen lyder det således:

»Iført julekugler og bjældeklang har Kaffepausen denne gang besøg af den lokale V-politiker og det kommende folketingsmedlem Gitte Willumsen.

I duften af Café Picasso’s hjemmelavede gløgg vendes ikke kun verdenssituationen i Silkeborg, men også Gittes lange vej fra Pårup Kro til Christiansborg.

Derudover bliver vi lidt klogere på personen bag byens nye prominente politiker, som også gerne vil tale om demokrati og foreningsarbejde.

Julen kommer vi heller ikke udenom i dagens afsnit. Til juletonerne fra selveste Dean Martin, vender vi julemad og gaveindkøb og giver til slut Gitte et juleønske med hjem til Kragelund.

Glædelig jul til alle.«

Kaffepausen består af består af Peter Green, Jens Thastum og Christian Grønbo. Kaffepausen står selv for indholdet i podcasten.

Klik på afspilleren herunder. (Fra mobil: Klik på »Listen in browser«)