90 års fødselar i Ans nærmer sig diamant-brylluppet

2. juli 2019, 11.30

FØDSELSDAG: Styrmand Nordal Gerlach Jensen, Ans, fylder 90 år onsdag den 3. juli.

Som 18-årig gik han om bord på et af de store skibe for at tage en uddannelse som styrmand. Efter en veloverstået eksamen fortsatte han som styrmand på forskellige store både og har sejlet til mange industrihavne Jorden rundt. I en periode sejlede han olie rundt til udstederne på Grønland.

I dag nyder han tilværelsen sammen med sin kone, Nelly Kirstine, i Finderupparken i Ans.

Ægteparret har diamantbryllup den 19. juli - dette fejres med familien på Nilles kro.