47-årig mand fra Galten kørte beruset rundt i byen

20. maj 2020, 09.24

En 47-årig mand fra Galten blev tirsdag aften klokken 20.20 sigtet for spirituskørsel i byen.

GALTEN En patruljevogn dirigerede tirsdag aften en 47-årig bilist ind til siden på Søndergade i Galten.

En alkometertest viste, at manden, som kommer fra byen, kørte rundt med en promille over den tilladte grænse på 0,5. Derfor er han nu sigtet for spirituskørsel. jos