En aften med frøken Nitouche

16. september 2020, 14.36

Lone Hertz fortæller på Toftebjerg.

TOFTEBJERG Lone Hertz har i mange år været en stor del af dansk teater, tv og film - og er nok mest kendt for sin rolle i Frøken Nitouche, hvor hun spillede over for Dirch Passer.

Den 23. september kan du i Toftebjerg - Them Bibliotek og Medborgerhus opleve et underholdende foredrag, hvor Lone Hertz fortæller om sit liv og karriere; om en rejse, der startede, da hun som 10-årig fik en rolle på Det Kongelige Teater. Hun fortæller om sit livs op- og nedture, om elevtiden, og om de mange kendte skuespillere, hun har arbejdet sammen med.

Selvom Lone Hertz er fyldt 80 år, er hun stadig aktiv på teaterscenen - i funktioner som teaterleder, sceneinstruktør og teaterskolerektor.

Men det er ikke kun livet på de skrå brædder, der har bagt hende vidt omkring.

Lone Hertz har skrevet flere bøger, rejst rundt i hele verden for nødorganisationer, ligesom hun har engageret sig i arbejdet med handicappede.

Inden foredraget kan man spise i husets café. Der er begrænsede antal pladser, så bordreservation er nødvendig.

Arrangementet er et samarbejde imellem Toftebjerg - Them Bibliotek & Medborgerhus og Them Højskoleaftener.