På med VR-brillerne: Filmfolk vil have dig med ind i handlingen

Virtual reality er det næste store i filmverdenen. Her kan beskueren søge helt ind i filmens univers og nærmest blive en statist på nærmeste hold. Selvom teknologien er dyr, vil den uden tvivl kunne bidrage til en ny type filmoplevelse

14. august 2020, 13.26

Filmfestivalen i Cannes har de senere år haft et helt område, hvor virtual reality er blevet præsenteret. Foto: Ritzau Scanpix

I de senere år er både de store kunstfilmfestivaler og nogle af verdens største filminstruktører begyndt at skele til virtual reality, som er den seneste teknologiske landvinding inden for filmmediet.

Branchen har da også allerede givet teknologien forkortelsen »VR«, og mange forventer, at den virtuelt udvidede filmvirkelighed kan skabe en noget anderledes biografoplevelse.

Film Festivalen i Cannes har haft et helt område, hvor VR er blevet præsenteret. Flere instruktører har eksperimenteret med den udvidende oplevelse, og så har det evige legebarn Steven Spielberg ligefrem stiftet sit eget VR-selskab i håb om at være den første, der indfanger de nye vinde i filmverdenen.

Herhjemme er filminstruktør Christoffer Boe netop blevet udtaget til den prestigefyldte Venedig Film Festival med en VR-oplevelse, der er baseret på hans kommende spillefilm »Smagen af sult«. Oplevelsen er et selvstændigt sidestykke til kærlighedsdramaet og giver publikum mulighed for at bestemme, hvilke dele af den kvindelige hovedpersons erindringer, de vil træde ind i.

Spring ind i fiktionen

- Det betyder, at man er med til at skabe sin egen unikke oplevelse, fordi ingen vil se helt den samme struktur i fortællingen. Man kan gå rundt i hendes liv, og den kontrol, beskueren får, er simpelthen fysisk anderledes, end den er i en spillefilm. Det er en 360 grader-oplevelse, hvor man er opslugt i brillerne, men samtidig indtræder i en relation til værket og kan påvirke det, siger Christoffer Boe.

De fleste VR-filmoplevelser er indtil videre mindre projekter, der minder om kalejdoskopiske rejser i en films univers. Man kan nemlig bevæge sig rundt om filmens virkelighed, når man først har fået brillerne solidt placeret i det meste af ansigtet. Mange af de filmjournalister, der har prøvet dette på de finere filmfestivaler, har sammenlignet det med at være en del af et ekspanderet computerspil - uden at man selv er hovedpersonen. Men sådan skal man helst ikke se på virtual reality, forklarer Christoffer Boe.

- Det er ikke et spil, for man bliver trods alt styret rundt frem for selv at styre. Man kan forhåbentlig fornemme projektets formål, og det er heller ikke muligt at score point eller blive »game over«. Men den afgørende kontrol af, hvor man retter blikket hen, er beskuerens - og altså ikke kameraets, hvilket jo ellers er normalen i en film.

Ifølge filmekspert og manden bag opslagsværket »Filmleksikon«, Peter Schepelern, er tanken om den animerede verden, der suger dig ind, som var du med i et spil, ikke helt forkert.

- Den måde, hvorpå virtual reality lader tilskueren tage det store spring ind i fiktionen, minder lidt om computerspillets fascinationskraft, men virtual reality ligner imidlertid en mere reel verden, hvor man kan snige sig rundt. Tilskuerne bliver en slags statister, som kommer helt tæt på, men man skal nok nærmere se folk med VR-briller som en del af en folkemængde, der guides rundt, frem for som nogen, der påvirker filmen direkte. Alligevel er det virkelig interessant, for virtual reality er blot det seneste eksempel på, at film imiterer virkeligheden mere og mere, siger Schepelern.

Samling af alle effekter

I slutningen af 2020 er det 125 år siden, at de franske Lumiere-brødre på Grand Cafe på Boulevard des Capucines i Paris havde det første betalende publikum til en filmfremvisning. Dette blev siden hen til biografoplevelsen. Først med lyd og farve, siden med bredformat på lærredet og 3D. Men især i de senere år har det været svært at overbevise folk om, at de skal prøve noget nyt, som ikke involverer treenigheden af bløde biografsæder, popcorn og flade colaer.

- I det første halve århundrede stormede filmmediet af sted med flere forskellige ting, der gav nogle klare ryk fremad. Filmen var i sig selv en fortsættelse af fotografiet, som nu kunne bevæge sig, og der kom hele tiden nyt til. I de seneste mange årtier har vi set, at nyskabelserne har haft det sværere, siger Peter Schepelern og forklarer, at 3D eksempelvis aldrig er slået igennem på den måde, som mange havde forudset.

- Det er meget typisk, at der sideløbende med 3D-filmene også laves en version af filmen, der ikke er i 3D og som også sendes ud i biograferne. Det så man ikke med de tidligere tekniske landvindinger, for man lavede jo for eksempel ikke en sorthvid version ved siden af en stor farvefilm. Så når nu 3D ikke helt er slået igennem, er det naturligvis interessant, om virtual reality kan gøre det, siger filmeksperten, der dog mener, at VR har ganske gode muligheder:

- Det særlige ved virtual reality er, at man samler alle effekterne og læren fra de tidligere tekniske opfindelser - 3D inklusiv, og der er selvfølgelig noget meget specielt ved, at man kan gå ind i et univers og blive vidne til filmen frem for blot at være tilskuer til den. Med virtual reality behøver filmfortællinger ikke længere være et stykke naturalistisk teater som film, nej, de kan tværtimod være noget, man selv er en del af. Man kan altså gå ind i filmens dybde her, men det er nu også virkelig dyrt at lave.

En rejsende i filmen

Prisen for VR er skyhøj. Forrige år fastslog branchebladet The Hollywood Reporter, at det koster mere end 60.000 kroner pr. færdiggjort minut alene for billedteknikken, når du filmer med kameraer, der kan servere en totaloplevelse. Derfor er det også svært at forestille sig, at der vil komme deciderede biografer, hvor virtual reality vil overtage pladsen fra den gode gammeldags biograf, vi kender i dag.

- Spørgsmålet er, om folk helst vil sidde i biografen eller hjemme i dagligstuen, når det kommer til virtual reality. Gad vide om ikke folk hellere vil sidde derhjemme og bruge VR-brillerne til at rejse til Barcelona i en times tid, for så senere at gå i biografen på den mere normale facon, siger Peter Schepelern.

Det bakker Christoffer Boe op.

- Hverken publikum eller virtual reality er klar til halvanden times film i VR, men jeg kan sagtens se for mig, at der ude i fremtiden vil blive skabt nogle oplevelsesrum, hvor du træder ind og kan få aktiveret dine sanser på en helt anden måde end i den traditionelle biograf. Med VR-brillerne bliver du en rejsende i filmen, mens du står i store rum med vindmaskiner og duftfremkaldere, siger Boe og forklarer, at han netop derfor heller ikke anser VR som en konkurrent til spillefilmen:

- VR er noget andet, hvor du selv interagerer. Det er på sin vis tiltrængt, for mange film i dag får os til at føle glæde og smerte, men VR placerer os som aktivt agerende medpart, og dermed bliver vi også bedt om at være moralsk til stede. Din aktive handling i VR ændrer fortællingen, og dermed bliver beskueren en moralsk figur på en anden måde end den passive voyeur, vi kender fra film.

Næste år har filminstruktør Christoffer Boe premiere på sin spillefilm »Smagen af sult« og har for første gang suppleret den med en virtual reality-oplevelse, hvor seeren kan være med til at vælge, hvad der skal vises. Foto: Makropol