Borgerinddragelsen er uvurderlig

3. maj 2021, 13.03

PLEJEHJEM Jeg blev noget overrasket, da Silkeborg kommunen genoptog anvisningen til boligerne på Egelyvej i Bryrup, på det sted, kommunen havde foreslået det nye plejecenter Birkebo skulle ligge. En beklagelig fejl kunne kommunen fortælle til Midtjyllands Avis og borgmester Steen Vindum slog fast, at beslutningen om at bevare Birkebo ligger fast.

... men hvorfor lægger forvaltningen ikke op til at lokalrådet og de berørte borgergrupper skal høres?

Erik Markvad

På det kommende møde i ældreudvalget på onsdag, er der hele tre dagsordenspunkter om Birkebo og Egelyvej. Om borgerinddragelse står nævnt, at Seniorrådet skal orienteres og høres. Fint nok, men hvorfor lægger forvaltningen ikke op til at lokalrådet og de berørte borgergrupper skal høres?

Når man i den grad glemmer at inddrage dem, det vedrører, så kan det kun gå fra galt til værre. For mig at se kan den gordiske knude kun åbnes gennem dialog.

Beboerne i boligerne på Egelyvej, beboerne på Skovly og beboerne på Birkebo er alle direkte berørte borgere.

Læs også
Nyt Plejecenter: Administrativ fejl skaber bekymring i aktionsgruppe i Bryrup
+Abonnement

I 2010 og 2015 var der forslag om at lukke Birkebo. Befolkningens opbakning til det lokale plejecenter har sikret, at et meget stort politisk flertal har indskrevet en fortsættelse af Birkebo i budgetaftalerne. Jeg undrer mig over, at forvaltningen ikke ser de direkte berørte og lokalrådet som en del af en løsning.

Indlæser debat...