Før Hjejleevent: Weekenden byder på sol

Vejret til aftenens havnekoncert med DJ Martin Jensen fra Sorring ser ud til at holde tørt

12. juni 2020, 07.55

DJ Martin Jensen fra Sorring spiller i aften koncert fra Hjejlen i Silkeborg, hvor en million mennesker forventes at følge med online. Vejrbetingelserne ser ud til at være fine forud for aftenens koncert. Foto: Jakob Stigsen Andersen

SILKEBORG Vejret i Silkeborg og omegn bliver fredag mest skyet og stort set tørt vejr, men ud på dagen klarer det måske op med lidt eller nogen sol, melder DMI. Temperaturen vil i løbet af dagen komme op på mellem 18 og 22 grader, og vinden bliver let til frisk fra øst og nordøst. I aften og i nat stort set tørt og til dels klart vejr, med temperaturer nede omkring 15 grader. Vinden aftager og bliver let til jævn omkring øst.

Lørdag er der mulighed for byger i løbet af dagen, men hen mod aftenen klarer det op med temperaturer op mod 23 grader. Det gode vejr fortsætter søndag med solskin hele dagen og temperaturer mellem 19 og 21 grader.