En arrogant regering

27. februar 2021, 08.05

GENÅBNING Tak til MF Thomas Jensen (S) for svaret på mit tidligere indlæg med kritik af regeringen omkring genåbning af Danmark. Dine forklaringer ændrer ikke på det faktum, at regeringen ikke imødekom Venstres og andre blå partiers relevante ønske om at få regnet på konsekvenserne af forskellige modeller for genåbning.

Det gælder fx genåbning af de liberale erhverv - frisører, køreskoler, massører osv. Det og andre seriøse forslag nægtede regeringen pure at regne på.

Læs også
Lad os nu hæve niveauet, Kristian Pihl

Det er meget dårlig stil, der ikke rimer på samarbejdende folkestyre. Betydelige dele af samfundet sættes dermed i skammekrogen af regeringen. I stedet smed den de blå partier ud af lokalet. Derfor tillod jeg mig at kalde regeringen for arrogant og magtfuldkommen. Og det fastholder jeg!